SA国际传媒

S?k

Rom pr?ciserer om jubel?ret Rom pr?ciserer om jubel?ret 

Rom pr?ciserer om jubel?ret

I en note pr?ciserer dikasteriet for evangelisering muligheden for at ?bne en hellig port i katedraler, sanktuarier og andre religi?se bygninger end de pavelige basilikaer i jubel?ret 2025.

SA国际传媒 - Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Noten fra dikasteriet for evangelisering er tænkt som et svar på det spørgsmål, der for nylig er rejst i anledning af, at jubelåret 2025 nærmer sig. Spørgsmålet er, om ”man kan forudse indretning og åbning af en hellig port i katedralerne, i de internationale og nationale sanktuarier og på andre særlig betydningsfulde steder for troen”.

Hvad angår dette ønske, præciserer teksten, at selv om man forstår de grunde af pastoral og fromhedsmæssig karakter, der kan have ligget til grund for det, er det dikasteriets pligt ”at minde om de præcise bestemmelser der blev fastlagt af Den hellige Fader i bullen  Spes non confundit (efter Romerbrevet 5,5: Og vi bliver ikke skuffet i vores forventning) , om forkyndelsen af jubelåret 2025, der viser, at den hellige port kun er den, der findes i Peterskirken og de tre andre pavelige basilikaer, dvs. Laterankirken, Santa Maria Maggiore og San Paolo fuori le Mura”.

Eneste planlagte undtagelse, præciserer noten, er det ønske, den hellige Fader udtrykker i bullen ”om personligt at ville åbne en port i et fængsel for at give de indsatte et konkret tegn på nærhed”.

Teksten fra dikasteriet minder i øvrigt om, at ”et særligt og identificerende tegn på jubelåret” altid har været ” den aflad der vil udtrykke rigdommen i Guds grænseløse tilgivelse gennem Bodens Sakramente og tegn på kærlighed og håb”. Med målet at leve rigdommen i det kommende hellige år ”opfordrer man til at nævne de særlige steder og særlige måder, der er udpeget af dekretet fra det apostoliske pønitentiarat (den domstol i Vatikanet der er ansvarlig for forskrifter om aflad) den 13. maj 2024”.

I barmhjertighedens ekstraordinære jubelår mellem 2015 og 2016 tillod pave Frans åbning af hellige porte i bispedømmernes katedraler og på andre steder, der er betydningsfulde for de troende. Paven åbnede også den hellige port til Banguis katedral i Den centralafrikanske Republik i november 2015.

07 augusti 2024, 13:22