”Guds influencer” bringer tr?st og helbredelse
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
”Hospitalet er et lidelsens, men især et håbets sted. Hvis det lykkes at helbrede kroppen, må vi sætte alt ind på at helbrede ånden, og kapellet i Sapri er en oase, et sted hvor krop og ånd forfriskes. Relikvien og det billede, vi har fået malet, vil helt sikkert blive være stærkt tiltrækkende for syge, familiemedlemmer, personale og alle dem, der dagligt kommer forbi dette sted” siger don Pasquale, kapellan ved hospitalet i Sapri ved Salerno i Syditalien til Avvenire – den italienske bispekonferences dagblad i anledning af, at hospitalet har fået en relikvie - nogle totter hår fra den salige Carlo Acutis, der snart vil blive helgenkåret.
Carlo døde som 15-årig i 2006 af en aggressiv leukæmi og vil sandsynligvis blive kanoniseret i det kommende jubelår. Han voksede op i Milano og var et ungt computergeni, der på mange måder levede et helt normalt ungdomsliv. Han elskede sin playstation, spillede fodbold og var vild med at lege med sine hunde. Men han havde også en stærk kærlighed til eukaristien og gik til messe hver dag, fra han var et lille barn. Han blev saligkåret i 2020 efter det første mirakel, der blev anerkendt af Kirken og ligger i dag i en glaskiste i Santuario della Spogliazione ved Santa Maria Maggiore kirken i Rom. Hver dag kommer mange mennesker til hans kiste for at bede om hans forbøn.
Andet mirakel, som Kirken har anerkendt, skete i 2022. Valeria, en ung kvinde fra Costa Rica, lå i coma efter et cykelstyrt, og ifølge lægerne var der ingen håb om helbredelse. Seks dage efter ulykken tog hendes mor Liliana til Assisi, hvor hun bad for sin datter foran Carlo Acutis´ grav. Samme aften fik hun besked fra hospitalet om, at hendes datters tilstand – helt uforklarligt - var blevet bedre. Valeria var begyndt at trække vejret selv; hun kunne bevæge sig og tale. I dag er hun helt rask.
Sidste år blev et hjerterelikvie fra Carlo Acutis – et stykke væv fra hans hjertesæk - fremvist på Verdensungdomsdagen i Lissabon. Relikviet har tidligere været på rejser i USA og Irland. I juli i år var hjerterelikviet i München, Berlin, Köln og Hamburg. Hundreder af mennesker lod sig velsigne af det. At et relikvie på den måde rejser rundt i verden, er et forholdsvis nyt fænomen. Tidligere har Thérèse af Lisieux´s relikvier været jorden rundt. Hovederne af frankernes apostle, de irske vandremunke Kilian, Kolonat og Totnan, der i det syvende århundrede led martyrdøden, skal til efteråret på en kortvarig tur til deres hjemegn i Irland.
Relikvie stammer fra det latinske ord reliquiae, der betyder rester eller efterladenskaber. Kirken skelner mellem tre forskellige kategorier. Relikvier af første grad er helgenens krop, eller dele af den. Relikvier af anden grad er berøringsrelikvier – som den hellige har været i kontakt med i sit liv – for eksempel tøj eller brugsgenstande. Relikvier af tredje grad er genstande, der har været i berøring med relikvier af første grad og derved selv bliver relikvier.
Ærkebiskoppen af Hamburg, Stefan Heße, forklarer grunden til fascinationen af en på mange måder typisk teenager i den katolske ugeavis Die Tagespost ”Måske er det netop denne normalitet. Carlo Acutis er en dreng fra vor tid: Det at være kristen levede han på en helt normal måde. Netop det er rykket i fokus af koncilet og Johannes Paul II - at vi behøver nutidige helgener. Hellighed er ikke et fænomen, der hører hjemme i kassen med gammelt tøj fra der var engang, men tværtimod noget der er muligt i nutiden”.
Traditionen med relikvier kan belægges med citater fra både Det gamle og Det nye Testamente. Et eksempel ses i Apostlenes Gerninger, kap. 19 v. 111 – 12: ”Gud lod usædvanlige undergerninger ske ved Paulus´ hænder. Ja, man bragte ligefrem tørklæder eller bælter, som Paulus havde båret, hen til de syge; og sygdommene forlod dem, og de onde ånder fór ud”.
